Loading…
Bioanalytikere - er med hele livet
Saturday October 24, 2026 13:55 - 14:40 CEST
Faglige oplæg om fertilitet, fysiologi og nuklearmedicin samt patologi

Fertilitet: Jobbet hvor ‘arbejdsresultater’ kan kravle og grine om 9 måneder
Få indblik i hverdagen på en fertilitetsklinik, hvor præcision og faglighed er afgørende. Oplægget giver et overblik over et speciale i hastig udvikling. Jeg kommer også ind på værdien af samarbejde på tværs af Danmark og i Norden, til styrkelse af kvaliteten og mulighederne i fertilitetsbehandlingen.

Oplægsholder: Ane Funch Nielsen, bioanalytiker, Fertilitetsklinikken, Odense Universitetshospital

Fysiologi og nuklearmedicin: Verificering af det mobile lungeapparatur EasyOnePro
Sammenligning med stationære lungeapparater for at muliggøre spirometri- og diffusionskapacitetsmåling på patientstuerne.

Oplægsholder: Louise Smedegaard, bioanalytiker, vinder af 1. prisen, dbio’s bachelorpris, februar 2025

Patologi: Estradiol-relateret estrogenreceptorsignalering i high grade serøs ovariecancer (HGSOC): Metodologisk analyse på tværs af serøse tumortyper og efterfølgende in vitro-undersøgelse af estradiol-responsive gener i ER‑lav HGSOC

Projektet skal afdække forskelle i ERα/ERβ‑ og estradiol‑relateret signalering på tværs af serøse ovarietumorer, og hvordan disse forskelle kan påvirke fortolkningen af tidlig diagnostik af HGSOC. Bioinformatiske analyser danner grundlag for et efterfølgende in vitro‑forsøg i en ER‑lav HGSOC‑cellelinje, hvor udvalgte estradiol‑regulerende gener undersøges for at afklare, om estradiol kan påvirke ER‑balancen eller inducere estradiol‑afhængig genekspression i denne kontekst. Jeg kommer også ind på projektets justeringer og hvordan det har ændret måden jeg arbejder på, hvordan min bioanalytikerbaggrund har været en styrke i processen samt de erfaringer jeg har gjort vedr. funding, ansøgninger og etik.

Oplægsholder: Christina Isabella Kirkvåg, Molecular Health Science studerende, bioanalytiker, Afdelingen for patologi, Rigshospitalet
Saturday October 24, 2026 13:55 - 14:40 CEST
Journal club

Sign up or log in to save this to your schedule, view media, leave feedback and see who's attending!

Share Modal

Share this link via

Or copy link