Cecilia vil fortælle om sin rejse fra bioanalytiker til en karriere ved universitet, hvor hun i dag er professor i epidemiologi og succesfuld forsker, der i 2025 fik Forsknings- og uddannelsesministeriets EliteForsk-pris.
Hun er leder af den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). Cecilia leder i disse år et stort EU-finansieret fertilitetsprojekt, BIOSFER, som hun vil fortælle om og præsentere de første resultater fra.
I 2023 blev den australske kvinde Kathleen Folbigg frifundet efter 20 års fængsel for drabet på sine fire børn. Ny genetisk forskning pegede nemlig på en naturlig forklaring på hendes børns dødsfald. Jeg var en del af det internationale forskerteam, der analyserede genetiske data, identificerede en sjælden mutation i calmodulin-genet. Vi demonstrerede at mutationen havde en ødelæggende effekt på calmodulin-proteinets funktion, og at den dermed giver stor risiko for medfødt alvorlig hjerterytmeforstyrrelse.
Oplægget giver indblik i laboratoriearbejdet bag vores resultater, samarbejdet med kolleger i ind- og udland samt betydningen af genetiske og biokemiske analyser i en kompleks retssag.